Farvel til Bamako - for en tid

Endelig lykkedes det at få alle papirer på plads i forbindelse med bilen. Registreringsattesten er nu i hus og også en såkaldt vignet, der viser at man har betalt for at få lov til at køre i landet, er betalt. Som I kan se på billedet, skal vignet, forsikring og bevis for sikkerhedsudstyr i bilen sidde i forruden og er det første, politiet kontrollerer, når de laver færdselskontrol i byen. Det gør de faktisk hver dag, og der skal slippes skillinger til betjenten, hvis det ikke er i orden.

Svend er tilbage i huset med friske forsyninger, så p.t. står den igen på smørrebrød til aftensmad med både leverpostej, spegepølse, roastbeef, ost og andre lækkerier. Det er også dejligt nemt, når man kommer hjem fra arbejde.

Noget andet, der også har fyldt en del på det sidste, er forberedelserne til den delegation fra Danmark, der kommer i morgen. Det er meningen, at jeg sammen med dem rejser til Timbuktu på torsdag, hvor jeg får lejlighed til at besøge de danske kollegaer der. Og selvfølgelig set en del af Mali, jeg endnu ikke har set.
Og ja, er du i tvivl om, hvor Timbuktu ligger, så læs din Anders And. Det er dér, hvor Anders And altid flygter til, når han har behov for at komme væk fra Andeby.
Ses her på bloggen om ca. 10 dage, da jeg skal være en uges tid i Timbuktu.

Nyt hus?

De sidste 10 dage har været præget af forkølelse på kontoret. Alle har haft en omgang, og ikke nødvendigvis samtidigt. Der bliver stadig hostet lidt, men heldigvis er det ved at være overstået. Tror faktisk, at det er min første forkølelse hernede, så det er vel ganske godt gået.

Der har i den forgangne uge været stille i huset. Svend er på leave, så jeg er alene, hvilket selvfølgelig kan være meget rart - men er også lidt kedeligt! Godt at vi har Netflix!
Dog har jeg haft besøg både fra Timbuktu og fra Mopti med kollegaer på vej til eller fra leave, så lidt selskab har jeg da haft.
Jeg har også fået godt gang i rugbrødssurdejen, som jeg tog med, da jeg rejste herned for 14 dage siden. Svend og jeg bager stort set al brød selv, både rugbrød og det hvide, hvilket er en stor forbedring af de flutes, man normalt spiser her i landet. Totalt intetsigende.

Vi har fået en ny kollega på kontoret, en franskmand. Det passer mig fint, for vi har lovet at hjælpe hinanden med vores sprog, så mit franske og hans engelske bliver bedre.
Jeg har haft rigtig god gavn af ham i forbindelse med at få diverse papirer i orden i forbindelse med vores bil. Tre gange har vi nu været på "motorkontoret" for at få en ny registreringsattest, men det er et administrativt helvede at få denne. Sidste gang skruede min nye kollega bissen på og fik fremskyndet processen, efter trusler om alle muligt ulykker, så onsdag skulle den være klar. Håber jeg!
Det er en kæmpe forbedring af vores daglige transport, at vi nu har eget køretøj.

Vores landlord (udlejer) kom forleden og sagde, at han har et andet hus i nærheden, som vi gerne måtte leje, hvis vi havde lyst til at skifte. I søndags var jeg så forbi huset for at se på det. Det er næsten dobbelt så stort, som det vi har og med swimmingpool!
Derudover sagde han, at han var meget tilfreds med os som lejere, så selv om huset normalt koster mere end 50% mere i leje, så kunne vi bo i det til samme pris som i dag.
Jeg slog selvfølgelig til, men der er dog et udestående problem. Det er nemlig helt uden inventar af nogen slags, så jeg skal lige have aftalt med ham, at vi tager alle møbler m.v. med fra det nuværende hus og at han arrangerer flytningen. Nu må jeg se, hvad jeg kan få aftalt med ham.

I øvrigt en interessant udvikling, at han er tilfreds med os som lejere. Da vi i august indgik aftale med ham, var han meget skeptisk, da han fandt ud af, at vi arbejder for MINUSMA. Faktisk var det ikke sikkert, at han ville leje huset til os, hvis han havde vidst det på forhånd. Han var nemlig tidligere blevet snydt af nogle kollegaer, der arbejdede i missionen. Så vi må jo have opført os nogenlunde ordentligt :-).

Transportproblemet løst - af os selv!

Så er vinteren ved at være forbi. Bare i løbet af de 10 dage, hvor jeg var på leave, er der sket en mærkbar stigning i varmegraderne, både dag og nat. Udsigten for denne uge siger små 40 grader i dagtimerne, så skyggen er velbesøgt ☀

Svend og jeg fortsatte vores jagt efter et køretøj, og var ud at både se og prøvekøre nogle stykker i ugen efter jeg kom tilbage. Det endte med, at vi kørte tilbage til en af de første biler, vi så på og bad om en ny prøvetur. Efter den var vi enige om, at vi nu skulle være ejere af vores første Mercedes Benz 200 CDI. Forhandleren forsøgte selvfølgelig at presse prisen op, men vi var standhaftige og fik den for den pris, vi havde bestemt os for vi ville betale.

Til gengæld viste det sig, at man ikke bare kan gå i en bank og hæve et relativt stort beløb. Det betød, at vi hver dag i 4-5 dage måtte hæve penge i en pengeatutomat for at få nok til at betale forhandleren. Og det er selvfølgelig heller ikke bare lige at få omregistreret, få forsikring, betalt vejskat med videre, så den proces fortsætter.
Men vi er rigtigt glade for vores bil og for at vi ikke længere behøver at køre i shuttle-busser!

Lørdag stod den på afskedsfest for nuværende Chief of Staff. Han havde inviteret masser af kollegaer hjem til sig til mad og drikke, hvilket var ganske hyggeligt. Sluttede relativt tidligt, så mens andre drog videre ud i byen, kørte nogle hollandske kollegaer mig hjem. Ikke for at være kedelig, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde det specielt godt, så jeg havde brug for en god nats søvn.
Søndag havde jeg lidt feber og ondt i halsen, så nattens beslutning var øjensynlig fornuftig. I skrivende stund, mandag, har jeg det noget bedre, så formentlig bare en forkølelse.

Derudover er jeg igen i gang med at planlægge endnu et besøg hjemmefra, denne gang en delegation, der primært vil besøge Timbuktu. Det giver mig forhåbelig anledning til at besøge kollegaerne i Timbuktu i en lille uges tid. Det bliver spændende.
Jeg havde egentlig også planlagt et kontingentmøde i marts måned, hvor kollegaerne kunne komme til Bamako en weekend, men den netop afgåede Chief of Staff nægtede at godkende, på trods af reglerne egentlig siger, at vi har lov til et sådant møde hver 3. måned. Han sagde, at der er lavet en "intern" regel, der siger hver 6. måned, så det må desværre lade vente på sig.

At MINUSMA er en stor og ind i mellem tung organisation, tror jeg, jeg har beskrevet. Men selvfølgelig er der mange gode ting, der bliver lavet af eller i MINUSMA. Et lille eksempel er fra sidste uge, hvor det tyske kontingent havde fået samlet en masse tøj og legetøj, som de fordelte til en børnflok i et hjem for forældreløse.
Fantastisk initiativ - og vel næppe nødvendigt at sige, at børnene var begejstrede.