Vel hjemme fra en dejlig cykeltur i Frankrig, er der nu gang i processen. Foreløbigt siger datoen for afrejse den 24. juli. Mangler kun officiel bekræftelse.
Vi er i alt 6 politifolk, der nu er udtaget til missionen og som skal til Mali samtidigt. Der er så sat skub i processen for at få yderligere 6 mand udtaget, som så skal støde til senere.
FN vedtog i går at udvide mandatet i Mali, så der skal yderligere knap 900 politifolk til missionen og et par tusinde soldater. Der skal med andre ord mere gang i fredsprocessen. Det kan være det er derfor, at det pludseligt går hurtigt med at få ansøgningerne fra Danmark igennem.
Jeg var i går på Høvelte Kaserne for at hente min FN-beklædning, som primært består af cap, baret og halsklud. Senere i dag skal jeg så til politiets udrustningsdepot for at hente 3-4 kufferter med personligt udstyr, uniformsgenstande m.v. Så nu er det blevet meget konkret.
Det hele betyder så også, at min franskundervisning er ved at være slut. Det har jo været ren luksus at kunne blive undervist i det franske sprog, og ovenikøbet have tid til det.
Mine franskkundskaber er 10 gange større end for 4 måneder siden. Det lyder godt, men siger nok mere om mine evner for 4 måneder siden end i dag :-)
Bloggen er oprettet for at alle, der måtte have lyst, kan følge mine forberedelser og mit ophold i de udenlandsmissioner, dansk politi sender mig til.
(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)
torsdag den 30. juni 2016
onsdag den 22. juni 2016
Pludselig går det stærkt....
I sidste uge rejste Lisbeth og jeg en tur på cykelferie i Bordeaux. Dejlig tur med masser af frisk luft, regn og sol. Med mine erfaringer med FN indtil nu, regnede jeg med, at hvis de ville interviewe mig, skulle det nok passe at ske under min ferie. Og ganske rigtigt. Onsdag morgen sendte de en email fra New York, hvor de oplyste, at de ville ringe til mig torsdag eftermiddag for at gennemføre et interview.
Heldigvis var jeg forberedt, og havde medbragt de papirer, jeg forventede at få brug for til et interview. Interviewet tog 40 minutter og blev gennemført i telefonmøde mellem mig, en person fra New York og to personer fra Bamako.
Havde en god følelse umiddelbart efter interviewet - og åbenbart med god grund. Straks efter interviewet sendte de en mail til DK, hvor de oplyste, at jeg på baggrund af interviewet er ansat i missionen i Mali.
Så nærmest fra den ene yderlighed til den anden.
Der er endnu ikke sat afrejsedato på, ligesom det heller ikke er klart, hvad jeg egentlig skal lave i Mali.
Men nu er der da kommet en form for afklaring. Så tager vi den derfra.

tirsdag den 7. juni 2016
Ikke meget nyt.....
Jeg har ikke opdateret denne i flere måneder nu, og det skyldes, at processen stadig står helt stille. FN har, som tidligere nævnt, interviewet 8 kollegaer, men stadig ikke taget stilling til, om de vil ansætte nogen fra Danmark i missionen.
De har dog bedt om yderligere oplysninger på 5 af de 8 kollegaer.
For mit vedkommende blev der for 3 uger siden sendt en ny ansøgning afsted til FN, denne gang som den eneste ansøgning fra Danmark. Det blev highlightet, at jeg skal være kontingentleder og at det derfor er et stort dansk ønske, at de ville se nærmere på min ansøgning og reagere hurtigst muligt.
Det er da også muligt, at de gør det - men hurtigst muligt er altså over 3 uger for FN.......
Alt i alt er jeg ved at indstille mig på, at der ikke kommer nogen afsted fra Danmark på denne side af sommerferien. Men FN kan selvfølgelig stadig nå at overraske positivt :-).

Abonner på:
Opslag (Atom)