Mens jeg var væk, fik de 3 danskere, der kom 30. oktober, at vide, hvor de skal være de næste 11 måneder. 2 kom til Timbuktu og 1 til Gao. De havde selv bedt om at komme til regionen, så de ønsker blev heldigvis indfriet.
Gao viste sig desværre fra sin uheldige side, da et par køretøjer, fyldt med sprængstof, kørte ind på lufthavnsområdet. De franske soldater var heldigvis vågne og fik dem standset, inden de nåede flyene eller andet essentielt, men terroristerne i det ene køretøj sprængte alligevel sig selv i luften.
Lufthavnen i Gao efter sprængningen |
Heldigvis skete der kun material skade og har i øvrigt medført en tiltrængt oprydning på lufthavnsområdet. Dog mangler terminalbygninen stadig at blive renoveret. Den ser ud, som om den blev hårdt ramt at eksplosionen, men bortset fra endnu flere knuste ruder så den også sådan ud inden da. Her kan man virkelig, uden at overdrive, tale om en bygning, der hænger i laser.
Heldigvis viser episoden også, at sikkerheden omkring lufthavnen virker. Lufthavnsbygningen er bevogtet af bevæbnede soldater og der er adgangskontrol for alle køretøjer, længe før man når hen til bygningen.
Den 14. december har der længe været planlagt en medaljeparade for de, der har været i missionen i mere end 4 måneder. Tanken var, at Svend og jeg skulle deltage i denne, sammen med flere andre lande.
Det var egentlig ikke noget, jeg havde tillagt så stor opmærksomhed, men jeg er blevet bragt på andre tanker. Der skal inviteres en hel masse honoratiores og efterfølgende serveres en eller anden form for bespisning m.v. for at fejre dette. Og her gik jeg og troede, at vi fik vores medalje, der blev spillet lidt musik, hvorefter vi gik tilbage for at passe vores arbejde.
Anyway, det blev aflyst for 14 dage siden, eller rettere udsat til den 7. januar. I næste uge skal vi til et møde, hvor det skal planlægges nærmere. Desværre ser det ud til, at rigtigt mange, som vi gerne ville holde dagen sammen med, er på leave, så nu må vi se, hvad vi får planlagt.
Julestemning med ild i "pejsen" |
Og der var et par overraskelser i kufferten, da jeg pakkede ud. En stor lakrids-julekalender, som pynter i enhver stue. Der er to stykker lakrids/chokolade bag hver låge, så Svend er også godt tilfreds med kalenderen. Derudover havde Lisbeth sneget en lille julegave ned i kufferten, som jeg glæder mit til at åbne - juleaften!
Vores gode venner i forsvaret har også sørget for nødder, peberkager, brunkager, gløgg og andre lækkerier til os, så vi skal nok mærke julen alligevel.
Og så er det kun et ekstra tvist, at der nu er kommet blomster på vores courgetter i haven og at vi lige har sået tomater og chili.
Vi har nu ikke fået regn i halvanden måned, hvilket virkelig kan mærkes.Forureningen hænger som en dyne over byen, godt pakket ind i det røde støv, der er overalt. Som regel kører man med recirkulation på aircondition, når man kører rundt i byen, men vi har også køretøjer, der ikke har (fungerende) aircondition. Det er noget af prøvelse at køre i de biler.
Til gengæld er det som sagt køligt morgen og aften i øjeblikket, hvilket er ganske behageligt.
Le Grande Marché |
Vi benyttede lejligheden til at komme lidt ud at se byen og kom igen forbi "Le Grande Marché", som er en lille bydel i Bamako, hvor handlende udbyder al mulig skrammel. Der er faktisk ikke voldsomt meget, man får lyst til at købe dér, men det er meget sjovt at gå rundt i det kaos, det er og øve sig i at undgå alle de, der lige vil vise den den forretning, han har lige i nærheden.
Henrik og Svend på en gangbro, hvor der er god udsigt over markedet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar