Små terrorister i Bamako

Jeg har før skrevet om terrorister i Mali, og vi har dem også i Bamako. De er bare af en lidt anden størrelse, men slår faktisk flere ihjel end de jihadister, der opfører sig tosset andre steder i landet. Jeg taler selvfølgelig om myg!

Som tidligere nævnt er regntiden forbi og det nærmer sig to måneder, hvor vi ikke har set regn. Vi håbede så på, at det også betød farvel til myggene, men det modsatte har vist sig at være tilfældet. Vi sprøjter huset flere gange om ugen og har fluesmækkere liggende i alle værelser i vores kamp mod de små bæster, men lige lidt hjælper det. Understreger nødvendigheden af at huske at tage sin forebyggende medicin.

Fredag i sidste uge var der stor parade til ære for den danske general, Lollegaard, der i halvandet år har været øverstkommanderende for den internationale militærstyrke. Han har nu overstået sin periode og vender næsen hjem mod Danmark.

Generalen overrækker FN-fanen til Head of Mission som
tegn på afgivelse af posten som Force Commander

Som dansk kontingentleder var jeg inviteret med til seancen og det var hyggeligt nok. Fin parade, men måske ikke med militær disciplin. Flere kom for sent til ceremonien, herunder også flere soldater. Men det var især civile, der kom slaskende 25-30 minutter efter vi havde fået besked på at være på plads. Alle indbudte gæster skulle sidde på deres plads senest kl. 09.45. Da jeg stod der kl. 09.42, var jeg den eneste af gæsterne, der var kommet!
Men det hele kom da i gang og fine taler og gode gaver blev uddelt.

I sidste indlæg skrev jeg lidt om den aflyste medaljeparade og min lette tilgang til det. Men som også antyder, er det ikke alle der mener, at det bare er for sjov. I tirsdags blev alle kontingentledere kaldt til møde for at planlægge medaljeparaden. Der blev nedsat et udvalg, der skal arbejde videre med det og fastsat tre (3!) dage til øvelse af paraden. Generalprøven bliver med orkester og med Police Commissioner, så intet går "galt" den 7. januar, hvor medaljerne skal uddeles.
Vi nordeuropæer har spurgt, om vi ikke bare kan få udleveret medaljen og så passe vores arbejde, men den går ikke!

Nå, der skal også være plads til en god nyhed. Svend har, ganske pludseligt, fået nyt job, oven i købet et job, han har spurgt om han måtte få, men blev afvist i første omgang. Han skal skrive artikler til internt brug og tage fotos til samme. Derudover skal han også have styr på alt, der vedrører protokol, så lige der er der noget, han skal læse op på.

Siden onsdag har jeg været i Gao for at deltage i en efterforskning. En soldat kom til at skyde varselsskud mod nogle internationale politifolk, og de er selvfølgelig ikke enige om hændelsesforløbet, der førte op til dette. Af forskellige årsager blev jeg bedt om at deltage, sammen med lederen af Internal Investigation. Sidder i skrivende stund (fredag eftermiddag) og venter på et fly, der forhåbentlig bringer os tilbage til Bamako i dag. Det næste fly går nemlig først på tirsdag. De har nu taget min bagage, så mon ikke vi kommer afsted igen.

Og til slut: det lykkedes at komme afsted til Bamako, så nu (lørdag) er jeg på vej hjem for at skifte tøj og derefter skal jeg ud til de danske soldater, der er tilbage. De har inviteret på and og flæskesteg, så lidt jul bliver det alligevel.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tilbage til Mali

Efter en rigtig dejlig leave i Danmark er jeg nu tilbage i Mali igen. I skrivende stund ikke til at forstå, at det kun er 8 dage siden, jeg kom retur. Føles som meget længere tid siden!

Mens jeg var væk, fik de 3 danskere, der kom 30. oktober, at vide, hvor de skal være de næste 11 måneder. 2 kom til Timbuktu og 1 til Gao. De havde selv bedt om at komme til regionen, så de ønsker blev heldigvis indfriet.

Gao viste sig desværre fra sin uheldige side, da et par køretøjer, fyldt med sprængstof, kørte ind på lufthavnsområdet. De franske soldater var heldigvis vågne og fik dem standset, inden de nåede flyene eller andet essentielt, men terroristerne i det ene køretøj sprængte alligevel sig selv i luften.

Lufthavnen i Gao efter sprængningen

Det andet køretøj blev efterfølgende undersøgt og tømt for en hel del sprængstof. Det forlyder ikke, hvad der skete med chaufføren på det køretøj, der ikke eksploderede, men han er næppe spadseret ud af hovedingangen!
Heldigvis skete der kun material skade og har i øvrigt medført en tiltrængt oprydning på lufthavnsområdet. Dog mangler terminalbygninen stadig at blive renoveret. Den ser ud, som om den blev hårdt ramt at eksplosionen, men bortset fra endnu flere knuste ruder så den også sådan ud inden da. Her kan man virkelig, uden at overdrive, tale om en bygning, der hænger i laser.
Heldigvis viser episoden også, at sikkerheden omkring lufthavnen virker. Lufthavnsbygningen er bevogtet af bevæbnede soldater og der er adgangskontrol for alle køretøjer, længe før man når hen til bygningen.

Den 14. december har der længe været planlagt en medaljeparade for de, der har været i missionen i mere end 4 måneder. Tanken var, at Svend og jeg skulle deltage i denne, sammen med flere andre lande.
Det var egentlig ikke noget, jeg havde tillagt så stor opmærksomhed, men jeg er blevet bragt på andre tanker. Der skal inviteres en hel masse honoratiores og efterfølgende serveres en eller anden form for bespisning m.v. for at fejre dette. Og her gik jeg og troede, at vi fik vores medalje, der blev spillet lidt musik, hvorefter vi gik tilbage for at passe vores arbejde.
Anyway, det blev aflyst for 14 dage siden, eller rettere udsat til den 7. januar. I næste uge skal vi til et møde, hvor det skal planlægges nærmere. Desværre ser det ud til, at rigtigt mange, som vi gerne ville holde dagen sammen med, er på leave, så nu må vi se, hvad vi får planlagt.

Julestemning med ild i "pejsen"

Og så er det jo snart jul! Bliver mærkeligt at holde jul i Afrika, omend "kulden" har indfundet sig. Det er ikke mere end 18-20 grader om morgenen og den sidste uges tid ikke mere end 25-28 grader om dagen. Jeg havde et lille "juletræ" med herned, og Svend havde allerede hængt en guirlande med lys op i stuen, så lidt julestemning er der.
Og der var et par overraskelser i kufferten, da jeg pakkede ud. En stor lakrids-julekalender, som pynter i enhver stue. Der er to stykker lakrids/chokolade bag hver låge, så Svend er også godt tilfreds med kalenderen. Derudover havde Lisbeth sneget en lille julegave ned i kufferten, som jeg glæder mit til at åbne - juleaften!
Vores gode venner i forsvaret har også sørget for nødder, peberkager, brunkager, gløgg og andre lækkerier til os, så vi skal nok mærke julen alligevel.
Og så er det kun et ekstra tvist, at der nu er kommet blomster på vores courgetter i haven og at vi lige har sået tomater og chili.

Vi har nu ikke fået regn i halvanden måned, hvilket virkelig kan mærkes.Forureningen hænger som en dyne over byen, godt pakket ind i det røde støv, der er overalt. Som regel kører man med recirkulation på aircondition, når man kører rundt i byen, men vi har også køretøjer, der ikke har (fungerende) aircondition. Det er noget af prøvelse at køre i de biler.
Til gengæld er det som sagt køligt morgen og aften i øjeblikket, hvilket er ganske behageligt.

Le Grande Marché

Forleden havde vi besøg af Henrik fra Gao, der var på vej til Danmark. Han havde to dage i Bamako, før han skulle flyve nordpå, så han boede hos os.
Vi benyttede lejligheden til at komme lidt ud at se byen og kom igen forbi "Le Grande Marché", som er en lille bydel i Bamako, hvor handlende udbyder al mulig skrammel. Der er faktisk ikke voldsomt meget, man får lyst til at købe dér, men det er meget sjovt at gå rundt i det kaos, det er og øve sig i at undgå alle de, der lige vil vise den den forretning, han har lige i nærheden.

Henrik og Svend på en gangbro, hvor der er god
udsigt over markedet