Krigsbarnet

Må vel hellere starte med at følge lidt op på min egen situation. Jeg har i et par måneder forsøgt at blive forlænget i missionen med henblik på at søge en ny stilling (min nuværende stilling). Dette er aftalt med Rigspolitiet, min egen politikreds og selvfølgelig, som den første, med Lisbeth!
Kort fortalt har vi oplevet nogen modstand i organisationen mod dette, ikke så meget på grund af min person, men fordi nogen højt i systemet holder af at genere politiet så meget som muligt. 3 forskellige ansøgninger er blevet skrevet, som alle er blevet afvist.
Det fik mandag aften Ole til at gå til Head of Mission og slå i bordet og forlange en ordentlig behandling af os. Han må have slået meget hårdt, fordi inden mødet var slut, havde hans kontor fundet min første af de 3 ansøgninger frem og Head of Mission omgjorde det afslag, han selv havde skrevet under på.
Det betyder, at jeg nu er forlænget med 3 måneder. Det giver rigelig tid til at få afgjort de ansøgninger, herunder min egen, som i øjeblikket er ved at blive behandlet i missionen. Jeg har derfor nu en forventning om, at jeg bliver hernede endnu et år!

Flija med salat og hjemmelavet ost

I søndags kørte Lasse, Mimoza og jeg en tur ned i skovene ved Gjilan for at besøge den familie, vi tidligere har været hos. Vi havde, som vi lovede sidste gang, ringet i forvejen. Moderen havde derfor lavet Flija til os.

Flija er en meget traditionel ret i Kosovo, som tager 3-4 timer at lave. Den laves som regel udenfor i det fri i en stor, runde pande på 50-60 cm i diameter. I den hældes et tyndt lag dej, og der lægges en særligt låg over, som på toppen er fyldt med varme kul. Efter lidt tid, fjernes låget og sættes hen over et bål, for at holde det varmt, mens der igen hældes et tyndt lag dej på, samt eventuelt lidt smør, hytteost eller lignende. Processen gentages mange gang, indtil man har et helt lag af "pandekager".Det smager fantastisk godt, men jeg er ikke sikker på, at vægtvogterne har det i deres diætopskrifter!

Familien sammen med Lasse og mig

Familien består af far og mor samt 4 børn, og ikke 3, som jeg skrev sidst. Den ældste er en stor dreng, der til dagligt bor i Gjilan og arbejder på en bilvask, som der er tusindvis af i Kosovo, bogstaveligt talt.
Mens vi sad og spiste, fortalte familien, at den yngste datter hedder "Fitore", som betyder "sejr" (Victory). Hun bliver samtidigt betegnet som familiens krigsbarn.Under krigen mod serberne i 1999 måtte familien flere gange flygte op i bjergene, hvor de gemte sig for serberne, der var i gang med at massedeportere albanere til andre, omkringliggende lande. Flere gange måtte de blive flere uger i skovene, før de turde gå tilbage til deres hus.

Krigsbarnet "Fitore"

En af disse gange i skoven blev Fitore født, bogstaveligt talt på skovbunden. De måtte rense hende og pakke hende ind med det, de kunne finde i skoven. Som man kan se på billedet, klarede hun skærene ganske fint.

Tirsdag morgen (ca. 03.50) var der en dramatisk episode ved en af grænseovergangene i nord. Ukendte personer kastede to håndgranater mod de containere, hvor personalet opholdt sig. Heldigvis eksploderede kun den ene, og ingen kom til skade.
Det skabte selvfølgelig hektisk aktivitet i hele missionen og sikkerhedsforanstaltningerne skal nu revurderes.
Det viser desværre noget om, hvor gale disse mennesker i nord er og hvor langt de vil gå i deres modstand mod myndighederne i Kosovo og de internationale organisationer.

European best practice?

Så er jeg tilbage igen, efter en dejlig ferie i Danmark. Til gengæld har det været en sindsyg uge at komme tilbage til.
Da jeg mødte ind på arbejde tirsdag morgen, var alle i gang med at pakke kontoret sammen.

Trappeopgang i min nu tidligere arbejdsplads

Det var i sidste uge besluttet, at politikomponentet skulle flytte ud til en camp, der ligger i udkanten af Pristina, ud mod lufthavnen. Så der var jo ikke andet at gøre, end at komme i gang med at pakke.
Det hele er et led i den omstrukturering, der trådte i kraft fredag den 15. juni. Den indebærer også, som tidligere beskrevet, en reducering af både lokale og internationale. Derfor var det beskæmmende at høre, at de lokale endnu ikke havde fået besked på, om de var fyrede eller havde et arbejde også om 3 dage! Det fik de faktisk først at vide onsdag aften. Det har været så dårligt planlagt, at det trodser enhver beskrivelse. Og med tanke på, at vi er hernede for at udføre "European best practice", så kan processen kun betegnes som en eklatant fiasko!

Tirsdag gik jeg til HR for at høre til en dansk kollega, der stadig ikke havde fået besked på, om han havde et job efter tordag. Det fik jeg så at vide, at det har han. Til gengæld fik jeg så samtidigt at vide, at mit job var slettet, og at jeg ikke havde et job og skulle rejse hjem! Ja, det var da ikke for tidligt at fortælle, at der var problemer i den retning.
Ole henvendte sig til HR for at få at vide, hvordan den situationen skulle klares, og for en sikkerheds skyld også til Chief of Staff, der bekræftede fremgangsmåden. Papirer blev derfor skrevet i hast og sendt afsted. Da jeg ikke fik skriftlig besked på at mit job var væk, begyndte jeg selvfølgelig ikke at checke ud, men fortsatte mit arbejde uanfægtet.  På trods af, at vi havde undersøgt fremgangsmåden på forhånd, blev min ansøgning så alligevel afvist fredag, så i skrivende stund ved jeg faktisk ikke, hvilket job, jeg besidder - hvis noget overhovedet.
Der er virkelig styr på det hernede!

Udenfor egen bygning sker der da også noget. Myndighederne i Kosovo er fast besluttet på at åbne et officielt kontor i Nord Mitrovica. De har udpeget huset, der er ved at blive gjort klar. Serberne i nord har allerede advaret alle, der måtte søge job i det kontor og det er spændende at se, om det bliver muligt at åbne det. Bygningen er bevogtet døgnet rundt, og forleden nat blev der skudt på den politibil fra Kosovo politi, der holdt foran bygningen med to politifolk i. Der skete heldigvis kun skade på bilen, og ikke på kollegaerne.
Det viser noget om de metoder, man vil gøre brug af hernede for at få sin vilje. Forleden nat blev der også afbrændt to biler, der tilhørte en civil ansat i Kosovo politi. Han er godt nok serber, men har et bijob for myndighederne i Kosovo, så det var formentlig årsagen til, at hans biler blev afbrændt.

Fredag (job eller ej :-) ) afholdt vi tjenesteskydning for det danske kontingent. Det kunne vi gøre på en skydebane lidt udenfor Pristina. Vi fik hjælp af en svensk skydeleder til at gennemføre, og det blev en hyggelig formiddag. Efter skydningen kørte vi til en mexicansk restaurant, hvor vi holdt kontingentmøde. Ikke at der var det store på programmet, men altid godt at sætte sig ned og tale mere formelt sammen om de problemer, som nogle oplever.

Fredag aften mødtes vi med hele det civile kontingent, der også havde kontingentmøde, til middag i restaurant Rennaissance. Det blev ud på de små timer, før "mødet" var overstået.