Besøg fra Danmark

For nogle uger siden fik jeg kontakt med nogle danskere, der er ansat i en EU-mission her i Mali. Det var faktisk ambassadøren, der skulle spise middag med dem, og derfor ringede til mig, da hun mente, at vi kunne have glæde af kontakt med hinanden.
Det blev til en meget hyggelig middag på et hotel i Bamako og aftale om at vi skulle ses igen. Den klarede Ivan faktisk med det samme. Ivan er en af danskerne og bor meget tæt på hotellet, hvor vi spiste. Han inviterede til grillaften i hans meget store hus med meget store swimmingpool.

Den holdt vi så forrige lørdag, hvor vi var 12-15 stykker til en særdeles hyggelig aften med rigeligt god mad og også en enkelt øl og vin........
Da han også var indehaver en noget, der mest af alt minder om en hjemmebiograf, så vi "Blinkende lygter", så det var en meget vellykket aften. Tror måske der var nogle colibakterier i vandet i swimmingpoolen. Jeg var i hvert fald ikke helt frisk søndag.

Lørdag aften udbrød der brand i den lejr, hvor jeg arbejder. Der er et par restauranter, der i øvrigt ikke er meget værd, men de eneste der er. De har begge et udendørsområde, hvor der i loftet hænger ventilatorer, primært for at blæse fluer væk. De er alle tilknyttet samme eltavle, hvor der angiveligt skete en kortslutning.

Skaderne efter branden

På trods af, at der er stråtag, blev skaden minimal. Branden blev hurtigt opdaget og slukket. Det har så bare betydet, at eltavler og ventilatorer er blevet fjernet fra begge restauranter, så der nu er en million fluer omkring hvert eneste bord, der er sat op udendørs. Så man skal virkelig passe på, hvad man putter i munden!

Hele sidste uge fik med besøg fra Danmark. Mandag aften ankom en delegation på 4 personer, fra rigspolitiet, politiforbundet, psykologtjenesten og fra min egen politikreds. Formålet var, at de skulle ned at se, hvordan vi bor og arbejder og hvordan vi befinder os i en mission som den her i Mali.

Vores gode venner fra forsvaret var heldigvis i lufthavnen, så de blev hurtigt hjulpet gennem paskontrollen. Jeg kørte dem til deres hotel, hvor de skulle bo de næste par dage.
Tirsdag morgen var der afgang til lejren, hvor jeg arbejder. Her gav jeg en kort orientering om UNPOL (UN Police), hvorefter vi kørte til den modsatte ende af byen, hvor EU-missionen EUCAP SAHEL holder til. Via et par danske ansatte i missionen, Ivan og Nicolaj, jeg kender fra tidligere, havde vi aftalt et møde med Head of Mission og Deputy Head of Mission, der fortalte om deres mission og samarbejde med FN. De lagde ikke skjul på, at de meget gerne så danske politifolk i deres mission. De har også et krav til franskkundskaber, men har lempet lidt på det, så man skal kunne noget fransk, hvor man så forventer at de vil lære mere, når de kommer herned.

Møde med afsnitslederne

Det var nu udenfor vores beslutningskompetence, men rigspolitiet tog da opfordringen med hjem.

Eftermiddagen tilbragte vi i lejren, hvor delegationen skulle møde alle afsnitsledere i politiet. Head of Police var desværre i New York, men øvrige ledere var der. De fortalte lidt om egne afdelinger og hvad de foretager sig.
Om aftenen var vi inviteret til middag hos ambassadøren, hvilket som altid var meget hyggeligt med forrygende god mad.

Onsdag fløj vi så nordpå til Mopti, hvor vi skulle besøge de to danske kollegaer, der er stationeret dér.

Spændende at flyve med gamle, russiske fly

De stod klar i lufthavnen og kørte os til deres lejr, hvor vi fik en sikkerhedsbriefing. Det var nu hurtigt overstået, så derefter til møde med Regional Commander. Hun fortalte lidt om Mopti og hvor glad hun var for de danske politifolk. Hun talte hele tiden om "sin store familie" i Mopti.
Efter frokost skulle vi på patrulje. Det foregik i et pansret køretøj, der blev beskyttet af to biler med FPUere (Formed Police Unit), som er en slags politisoldater.

Moskeen i Mopti

Spændende at se området, der var præget af vand og rismarker. Vi besøgte "The Great Mosque of Mopti", som er en moske, der er ca. 100 år gammel. Den er af Unesco optaget på listen over verdensarv. Den var spændende at besøge, også lidt for spændende efter FPU-commanders opfattelse. Der var nogle meget pågående handelsfolk, der efter commanders mening blev for pågående, så han bad os alle sætte os i køretøjerne og forlade området. Jeg følte mig nu på ingen måde truet, men vi gjorde selvfølgelig, som han sagde.

Torsdag gentog vi programmet, denne gang i Gao, ca. 1200 km nordøst for Bamako. Vi blev igen fint modtaget i lufthavnen og kørt til sikkerhedsbriefing.

Børnene var glade for at se os og stillede gerne op til fotos

Også her fik vi lov til at hilse på Regional Commander, som var en særdeles levende karakter. Stor og brovtende, nogle gange også alt for meget. Det så vi nu ikke.

Da der skulle en patrulje ud at køre, fik vi lov til at køre med. Det var helt klart, at vi nu var kommet til ørkenområde, og at levestandarden var faldet betydeligt. Ikke desto mindre var befolkningen generelt glade for at se os, ikke mindst børnene, der flokkedes om os, da vi standsede bilerne.

Fredag kom vi, med ca. 10 timers forsinkelse, tilbage til Bamako. Det var heldigvis det eneste kiks, der skete under besøget, så det var nådigt sluppet.

Fisker på floden Niger i Gao

Men stadig irriterende. Det betød så, at det blev nærmest til natmad, da vi mødtes med alle de andre, danske politifolk. Vi var først færdige med middagen lidt før midnat.

Lørdag startede så heldigvis med et afslappende punkt på programmet, nemlig besøg på Badalodge, med lækre drinks (alkoholfri!), liggestole under palmerne og en kølig swimmingpool. Lækkert.
Vi skulle dog til lejren lørdag eftermiddag, hvor jeg havde en aftale med Force Commander, der er dansker. Han fortalte om militærets indsats i Mali og hvor han ser fremtiden for landet. Optimistisk på visse områder og pessimistisk på andre.

Efter mødet var der så kontingentmøde for de danske politifolk. Her får vi formelt drøftet forskellige ting, der vedrører kontingentet, samt vendt nyheder hjemmefra.

Så er der snart kød til gryden

Søndag havde vi så tid til en lang gåtur i Bamako, hvor gæsterne fik set noget af det autentiske i byen, herunder slagtningen af en ko midt på gaden.
Søndag aften var det så farvel og tak, da delegationen fløj tilbage til Danmark. Hyggeligt besøg og dejligt afbræk i dagligdagen.

Nu skal jeg så bare have et par dage til at gå. Onsdag aften er det nemlig også "farvel og tak" for mit vedkommende, da jeg flyver til Danmark på velfortjent (jo, det er!) ferie. Det bliver dejligt at komme hjem, selv om jeg går fra 37 grader til dansk efterår og vinter.

Der vil derfor også være en pause i opdateringer på min blog. Jeg er tilbage i Bamako igen den 5. december.

Elefanterne i Mali

I søndags kørte Svend og jeg til lufthavnen for at tage pænt imod 3 nye, danske kollegaer, som nu er kommet til missionen.
Efter at have fået al deres bagage, kørte vi dem til Niuma Beleza, hvor de skal bo den næste måned. Og ja, der er samme hotel, som vi boede på, da vi kom herned.
De havde, særdeles venligt, taget en pakke rugbrød og en spegepølse med til os, så vi har spist rugbrød flere aftener i træk til aftensmad :-). Dejligt.

Udover at have travlt med arbejdet (ja, det har jeg faktisk fået), har jeg også været fuldt beskæftiget med at planlægge kontingentbesøg. I næste uge kommer 4 fra Rigspolitiet på besøg en uges tid. Selv om jeg selvfølgelig godt vidste, at det ville medføre noget arbejde, havde jeg ikke drømt om det administrative arbejde, der har medført. Ikke nok med, at 50-60 stykker papirer skal udfyldes, så skal du underskrives af forskellige personer, i den rigtige rækkefølge. Og det er ikke alle, der holder til i den lejr, hvor jeg arbejder.
Men nu ser det heldigvis ud til, at jeg er kommet igennem det meste, så jeg kan tage imod delegationen på mandag.

Ørkenelefant fra Mali

Efterhånden som man kommer til at lære organisationen at kende, har jeg opdaget, at Minusma er involveret i mange forskellige projekter i Mali. En af projekterne er kampen for elefanterne i Mail.
Mali har en bestand af Gourma Elefanter, som er en elefant, der har tilpasset sig ørkenen og lever i grænseområdet mellem det grønne og Sahara.
12% af elefantbestanden i Vestafrika lever i det nordlige Mali og bestanden er kun på ca. 250 elefanter. Det går stærkt med at slå dem i hjel. For bare 3 år siden var der 400. Det er "almindelige" krybskytter og især terrorister, der dræber elefanterne, selvfølgelig for at sælge elfenben, der går til at finansiere terror.
Minusma er gået sammen med Wild Foundation og Malis regering i et forsøg på at redde de sidste elefanter i Mali.
Du kan her se en lille film om projektet (kræver bare lige at man kan fransk.....) https://www.youtube.com/watch?v=6bShdStrWHQ

Vi har efterhånden fået etableret os rigtigt godt i vores hus, som vi er glade for. Det ligger i et stille område og med rimeligt frisk luft. Eneste ulempe er, at det ligger langt fra vores lejr, hvilket medfører nogle praktiske problemer i forbindelse med transporten. Men skal vi flytte tættere på lejren, kommer vi formentlig til at bo i byen med tæt trafik, og det har vi ikke meget lyst til.
Vi har også fået lidt gang i havearbejdet. Har nu 4 courgetteplanter, som vi forventer meget af. Desværre er det ikke lykkedes at få tomatfrø til at spire, men vi har ikke opgivet endnu. Basilikum har vi også.

Dagens høst

Og så har vi jo vores bananpalmer. De bugner så meget, at den ene palme næsten ligger på jorden, så vi er begyndt at høste de grønne bananer. De skal bare ligge et par dage, så er de helt modne og smager pragtfuldt. En uvidende ville sige, at de "bare" smager af bananer, men der tager de fejl :-)