På tur i det nordlige

Indtil videre ser det ud til, at vores bestræbelser på at komme til Zubin Potok har båret frugt. Siden sidste uge har vi hver dag været deroppe i egne biler og med flere internationale politifolk, der har besøgt politistationen, uden at blive standset på vejen eller på anden måde er blevet generet på turen.

Lørdag aften var vi fire samlet i min lejlighed til lidt godt at spise og drikke. Da det ikke skortede på nogle af delene, blev det lidt sent, før jeg kom i seng. Søndag følte jeg, at det var nødvendigt at komme ud at forbrænde nogle af de indtagne kalorier. Jeg fik derfor lokket Brian med en på en gåtur på 10-12 km, trods de 40 grader. Det blev en hyggelig og lun gåtur over knap 3 timer. Varmen til trods var det dejligt at få rørt sig.
"Special Police Department", som før min ferie holdt til i lejren, hvor vi bor, er flyttet til Mitrovice. Desværre har de taget motionsrummet (eller i hvert fald indholdet) med sig, så jeg må ud at finde et nyt.

Turen derop i panseret køretøj - Graham kører, Brian ved siden af

Tirsdag i denne uge var egentlig fridag (ortodoks helligdag), men jeg var af øverste ledelse af de nordlige grænsestationer inviteret med på en tur op til Gate 1 i den nordlige del, på grænsen mellem Kosovo og Serbien. Da jeg ikke tidligere har set Gaten, sagde jeg selvfølgelig ja tak til tilbuddet.
Mandag fik jeg afhentet våben, og tirsdag kørte jeg ind til den franske lejr, på vejen til Mitrovice. Her har det danske kontingent en container med diverse udstyr. Jeg skulle blandt andet medbringe skudsikker vest og selvfølgelig føringsmiddel til pistolen.

Brian og jeg ved grænsen

Kl. 10.30 forlod vi Logbase i Mitrovice og satte kursen nordpå. Vi kørte i pansrede køretøjer, som er de eneste køretøjer, vi må bruge nord for floden Ibar.
Turen derop forløb helt uden problemer. Det tager knap en time at nå derop, gennem et særdeles flot landskab.

Selve Gate 1, hvor de internationale politifolk arbejder, er der til gengæld ikke noget flot over. Det er mest at alt en stak containere, der er sat op som grænsestation, og hvor de så arbejder i 12 timer ad gangen. Der er, som man siger, rum for forbedringer. Det er desværre ikke så let, som det lyder. Ofte er det lokale entreprenører, der skal stå for forbedringerne, men der er ingen, der tør påbegynde dette arbejde.

Grænsen ind mod Serbien, Gate 1.

De få, der har budt på f.eks. asfaltering af vejene, er af de lokale serbere blevet truet til at trække deres tilbud tilbage.
Men det var rigtigt sjovt at komme derop og få sat billeder på en af de grænsestationer, der bliver omtalt dagligt hernede i Pristina.

Vejret hernede er skiftet lidt i løbet af ugen. Jovist, solen skinner konstant, men i løbet af et døgn gik vi fra 40 til 23 grader. Det føltes pludselig koldt! Ser ud til, at vi nu ligger stabilt på 26-30 grader, så det er til at holde ud. Men især om morgenen kan vi mærke, at det så småt begynder at blive køligere.

Fredag eftermiddag er vi 4 drenge, der sætter kursen mod Tirana. Vi skal ned at besøge byen i weekenden og hygge os. Og ja - jeg har købt en pengekat til at hænge om halsen :-).

Tilbage i varmen

Så er jeg tilbage i Kosovo igen. Fik ikke lige afsluttet mit sidste indlæg med at fortælle, at jeg skulle på 3 ugers ferie i Danmark fra sidst i juli og til den 20. august. Havde en rigtig dejlig ferie, hvor Lisbeth og jeg startede med en cykeltur på Sydsjælland og Møn. Fint vejr, god mad og ømme baller. Feriens højdepunkt var naturligvis fejringen af Lisbeths 50 års fødselsdag. Rigtig god havefest, der strakte sig over hele weekenden.

Der er ikke sket det helt store i Kosovo, mens jeg var væk. Dog tog Lasse hjem lidt tidligere end planlagt. Grunden til dette er, at han er blevet udnævnt til Head of Mission i Sydsudan fra ca. 1. september i år. Fantastisk flot!
Kunne desværre ikke være med til hans Farvel-party, men vi nåede heldigvis at spise en god middag sammen som afslutning på et godt år sammen hernede.

Vores bestræbelser på at nå Zubin Potok i nord har båret frugt, i hvert fald delvist. Det sker stadig på serbernes betingelser. I starten måtte der kun køre én mand op, ugen efter to og i denne uge 3 mand. Vi må endnu ikke køre i egen bil, men bliver samlet op af Kosovo Politi fra Zubin Potok og kørt til stationen. I næste uge må vi så køre i vores egen bil, i hvert fald i følge "borgmesteren" i byen, der har dikteret betingelserne. I går forsøgte han at løbe fra aftalen ved at sige, at der ikke måtte komme 3 ad gangen, ligesom han vil diktere, hvilke personer der må komme. Det er selvfølgelig helt uacceptablet og bliver ikke fulgt. Torsdag blev patruljen blokeret, fordi vi kom i et EULEX køretøj, og det var man ikke tilfredse med. KFOR blokerede så omgående de store veje nordpå, hvilket betød, at ingen, heller ikke serberne, kunne komme rundt. Det virkede! Efter nogle timer bad man om at blokaden blev ophævet. Til gengæld fik vi så fri adgang til Zubin Potok. Så må vi se, hvordan det går de kommende dage og uger.

Ellers en stille uge at starte op på. Da Ole er på leave i Danmark i denne uge, har jeg god tid til at rydde op i de 650 emails, der ventede på mig. Heldigvis kan en meget stor del af dem slettes uden nærmere studier.
Varmen er meget intens hernede, lørdag var vi nogle steder oppe på 42grader, så det er lunt nok!

Og lad mig slutte med en lille historie, der viser at vi er i Kosovo. EULEX yder i øjeblikket en personbeskyttelse af en mand, der er i reel fare. Det betyder 24 timers beskyttelse af ham. Kollegaerne, der passer på ham, må betale 1 euro pr. vagt, hvis de vil benytte hans internet, hvilket de ikke er helt tilfredse med, men har dog betalt. Nu viser det sig, at manden har koblet sin elektriske installation op på EULEX - med andre ord stjæler han strøm fra os, samtidigt med at han pumper penge af kollegaerne, der passer på ham. Alene internetbetalingen har indbragt ham ca. 100 euro om måneden. Så er den internetforbindelse vist også betalt!
Ja, de er initiativrige, de albanere.