I uge 35 var der lederskifte i missionen på Kos. I den anledning var jeg inviteret med i 3 dage, hvor jeg kunne blive orienteret om arbejdet, de betingelser vi arbejder under samt møde nogle af de samarbejdspartnere, jeg vil møde senere på året, når jeg selv tiltræder.
Det var et par hektiske, men gode dage. Det var virkelig rart at få sat ansigter på samarbejdspartnere og billeder på arbejdsstedet og på vores bopælsforhold. Vi bor alle på samme hotel, hvor mit værelse i øvrigt også bliver kontor og mødelokale.
Det bliver desværre begrænset, hvad jeg kan skrive på denne blog om mit daglige arbejde og virke, når jeg tiltræder. Sagen er, at vi nede for at assistere de græske myndigheder med en både menneskelig og politisk sensitiv opgave. Det er således ikke mig, og hermed de danske myndigheder, der kommunikerer om indsatsen i området. Det er Grækenland og ikke andre.