Bryllupssæson

Den 31. maj forsøgte EULEX at nå politistationen i Zubin Potok, en by nord for floden, men måtte flygte, da bilen med kollegaerne faldt i et baghold.Det blev i denne uge besluttet, at vi igen skulle forsøge at komme derop, denne gang med stor støtte af KFOR. En særlig hændelse gjorde, at vi torsdag gjorde forsøget. Natten mellem onsdag og torsdag blev der kastet en håndgranat mod en dør til et hus, hvor der bor en serbisk politimand. Umiddelbart efter blev der skudt adskillige skud med en maskinpistol ind gennem vinduerne. Ingen i huset blev ramt.
Vi besluttede derfor at gøre forsøget torsdag, i det forfængelige håb, at da det var et angreb på "deres egne", ville de tillade at vi kom ind. Men vi tog fejl. På trods af masser af KFOR soldater og en enkelt EULEX bil, blev vi standset af en menneskemængde på vej ind i byen. Da der var en masse ældre mennesker, kvinder og børn, ville man ikke tvinge sig igennem, men blev nødt til at vende om igen.

Kosovo er om sommeren præget af flere forskellige ting. En af tingene er, at mange kosovoalbanere, der bor rundt om i Europa, kommer hjem på sommerferie. Her er et mylder af udenlandske biler, ikke mindst fra Schweitz, hvor der bor knap en halv million kosovoalbanere. Det er så også om sommeren, hvor albanerne vælger at blive gift. Det er det selvfølgelig også i høj grad i for eksempel Danmark, men hernede fylder det ret meget.
Det er ikke usædvanligt, at der er flere hundrede gæster inviteret til bryllup, og festen strækker sig over flere dage. En af de meget irriterende traditioner er, at hele følget kører i kortege rundt i Pristina, med store flag hængende ud af ruderne, mens hornet på bilerne trykkes i bund. Ekstremt belastende. Og hernede rykker politiet ikke ud til "musik til ulempe". Ingen i miles omkreds er i tvivl om, at der holdes bryllup. Til gengæld rykker politiet ofte ud til "Happy Shooting". Det er desværre også en vane, man har lidt svært ved at lægge fra sig. Under festen skydes der med geværer eller pistol i luften, bare for at fejre. Desværre kommer nogle også til skade af de nedfaldende projektiler, og mange biler bliver også ramt. Man regner med, at der er ca. 500.000 ulovlige skydevåben i Kosovo. Meget godt, i betragtning af befolkningstallet på knap 2 millioner indbyggere.

En anden ting er selvfølgelig varmen. Vi har flere gange ramt de 40 grader, og når jeg kører hjem ved 5-6 tiden om aftenen, ligger temperaturen ofte på 37-38 grader. Godt jeg har aircondition.
Jeg flyttede ind i min nye lejlighed sidste lørdag. En dejlig lejlighed, men jeg måtte konstatere, at jeg nok har samlet flere ting sammen, end jeg troede. Måtte køre flere gange, før det lykkedes at flytte al mit gods. Min nye lejlighed er ca. 50% større end den gamle, med masser af skabsplads. Faktisk så meget, at jeg ikke kan fylde dem. Bruger nu lidt tid på at lede efter mine ting. Har godt nok lagt dem på plads - kan bare ikke huske, hvor den nye plads er :-)

Farlige skovhuggere

Man kan hurtigt komme ud for alvorlige hændelser hernede. I forgårs kørte en EULEX patrulje, sammen med Kosovo politi, ud i en skov, der grænser op til Serbien. Anledningen var gentagne klager fra Serbien over ulovlig træfældning i skoven. Da de havde kørt lidt, fik de øje på en traktor, en bil og flere mennesker i nærheden. De løb alle ind i skoven, da de så patruljerne. De gennemsøgte køretøjerne og fandt kædesave, tøj og flere våben. Da de ville køre væk med tingene, blev de beskudt af flere af skovhuggerne, angiveligt med omkring 500 skud. Heldigvis blev ingen ramt. På vej tilbage kunne de se et område med 10 traktorer og masser af mennesker, der var i gang med at stjæle træ. Men patruljerne havde på det tidspunkt travlt med at komme væk. Så måske forstår man serbernes utilfredshed.

I forbindelse med omstruktureringen blev en af vores tolke, Fatmir, afskediget.

Fatmir Pelaj

Tingene gik desværre meget hurtigt i de dage, og da han ydermere blev fyret med halvanden dags varsel, nåede vi ikke at sige ordentligt farvel til ham.Jeg havde derfor inviteret ham ned i min lejlighed forrige søndag til en kop kaffe. Fatmir bor i samme opgang som mig, og har hjulpet mig, hver gang jeg skulle tale med min landlord, der kun taler albansk.

Både Hanne og Amella havde bagt kager

De øvrige på kontoret, både internationale og lokale, mødte også op, og så fik vi lejlighed til at tage ordentlig afsked med ham, med tale fra Ole, gave fra os alle og lidt hyggeligt samvær.
Sidste weekend havde jeg en smuttur til Danmark. Det var starten på jazzfestial, så Lisbeth og jeg havde aftalt at mødes for at nyde et par jazzkoncerter. Det er selvfølgelig langt at rejse for et par dage, men det var rigtigt dejligt. Da både Kasper og Rasmus var i København, og vejret også var med os den weekend, kunne det ikke være bedre.

Forleden var jeg nede at besøge en kollega, Brian Richard, der er kontingentleder for det civile, danske kontingent. Han bor i en lejlighed på 2 sal. Han viste mig en lejlighed i stueetagen, som han syntes jeg skulle leje. Det er en noget større lejlighed, i et stille område uden alt for mange vilde hunde. Bedst af alt er der aircondition.
Varmen har virkelig indfundet sig hernede, med temperaturer der nærmer sig 40 grader. Når jeg kører hjem mellem 17.30 og 18.30, har vi ca. 34 grader, hvilket kan mærkes i lejligheden. Så airkondition vil være rigtig lækkert.

Jeg har derfor sagt ja til lejligheden og flytter den kommende weekend. Det vil sige, jeg er allerede begyndt, så jeg lørdag formiddag kan flytte det sidste. Så bliver vi 3 danskere og en finne, der bebor hele huset.
Min landlord blev ked af, at jeg flyttede, men jeg kunne fortælle ham, at en anden dansker var interesseret i min gamle lejlighed. Han flytter derfor ind, samme weekend jeg flytter ud.
Fik en albansk cognac af landlorden som afskedsgave.

Vidovdan

Da jeg jo ikke skrev om nogen fest i mit sidste indslag :-), kan jeg jo passende starte med en her.

Eksperterne omkring grillen

Lørdag i sidste uge var jo som bekendt Sct. Hans aften, og den holdt vi også hernede.
Alle i det danske kontingent, politi og civile, havde vi inviteret hjem til Torben (civil rådgiver) til grill og hygge. Torben og jeg havde handlet i løbet af dagen, så der var masser af grillkul og salat. Kød og drikkevarer medbragte man selv. Det blev, som altid, en rigtig hyggelig aften. Mette havde lavet en meget fin heks til bålet, men desværre blæste det en del, og da her samtidigt er knastørt hernede, måtte vi opgive at tænde bål.

Sct Hans aften

Det blev ikke så sent, så søndag kunne også bruges til noget fornuftigt. Og hvad er mere fornuftigt end et kulturelt arrangement? Nej vel, så kl. 17.00 mødtes jeg med to danskere og sammen tog vi ind til byen, hvor der var øl-festival. Her kunne man smage en hel masse forskelligt og rigtigt godt øl. Og det til 50 cent for et stort krus øl! Det var jo søndag, så det blev bare til 3 smagsprøver, hvorefter vi kørte hjem og grillede og hyggede os et par timer, før det blev tid til at krybe til køjs.

En del af ugen var optaget af planlægning af Vidovdan, som ikke mindst Lasse stod for planlægningen af. Vidovdan er en helligdag for serberne, hvor de højtidligholder nederlaget til Osmannerne (tyrkerne) den 28. juni 1389. Selv om de tabte slaget, mener de, at slaget var skyld i at Osmannerne standsede deres fremrykning mod Europa. Det er derfor serbernes fortjeneste, efter deres udlægning, at Europa i dag er kristent og ikke muslimsk. I Kosovo valfarter serbere fra ind- og udland til Gaziminstan uden for Pristina. Jeg har tidligere beskrevet dette sted (klik her).

Billeder fra Vidovdan 2011

Det er selvfølgelig en provokation for nogle Albanere og der var da også enkelte, alvorlige episoder i forbindelse med markeringen.Allerede tidligt om morgenen var der en bus med nogle fulde, unge serbere, der gjorde hvad de kunne for at provokere Kosovo politi. Da bussen, de kørte i, ikke var forsikret, eskorterede politiet bussen til grænsen mod Serbien for at udvise dem. Ved grænsen standsede bussen og de unge begyndte at kaste sten mod Kosovo politi. De måtte tilkalde assistance fra Pristiana, og der blev kæmpet bravt på begge sider. 32 politifolk kom til skade, alle af stenkast, og de skød adskillige advarselsskud for at klare sig. Efter serbiske medier var det mere end advarselsskud. Ifølge dem blev mellem 7 og 13 serbere skudt og kørt til hospitaler i Serbien. Det afvises dog af Kosovo politi, og endnu har vi da hellere ikke set skudramte serbere i aviserne.

Også inde i Pristina var der uro. En bus, fyldt med børn, blev angrebet af stenkastende albanere, der også kastede en mototov-coctail mod bussen. Den forårsagede heldigvis ingen brand, men en del børn måtte køres på sygehuset, fordi de var ramt af sten.
Ubegribeligt at hadet kan være så stort, at man ikke holder sig tilbage for at gøre skade på børn!

Det er nu heller ikke kun ude på gaderne, de slås. Forleden var der en ophidset debat i parlamentet, og efterfølgende mødtes 4 politikere tilfældigt i parlamentets parkeringsplads. Her fortsatte de diskussionen og røg så i slagsmål med hinanden. To af dem kom til skade, men ikke alvorligt.
Ja, politik er bare ikke for sjov hernede!

Onsdag blev jeg interviewet til den stilling, jeg har haft i nu 5 måneder. Selv om interviewpanelet sad i kontoret ved siden af mit, blev det gennemført som et almindeligt telefoninterview. Føltes lidt mærkeligt, men der skal selvfølgelig ikke gøres forskel på folk, og når nu alle andre bliver telefoninterviewet, så skal jeg naturligvis også. Det gik vist ok, men den endelige afgørelse kommer først sidst i juli måned.